Min kulturuge

Østersøen Mit Øje

Sted: Klemensker
Kategorier:
Historie/Kulturhistorie
Teater/scenekunst
Dage:
12. september

Kristian Husted og Daniel Norback arbejder på projektet Østersøen Mit Øje, hvor de undersøger, hvad den kulturelle modstandskraft og det geopolitiske fællesskab betyder på tværs af øerne Bornholm, Gotland og Saaremaa. For ikke længe siden var øerne i periferien af moderlandene Danmark, Sverige og Estland, mest husket for nogle ferieuger om sommeren. Nu befinder de sig i centrum af et nyt sikkerhedspolitisk spil, og er en topprioritet i forsvarspolitik og i media. Hvad gør den usikre situation ved os ude på øerne? Hvordan finder vi et sprog for det, udenfor forsvarsforlig, statistik og rapporterede incidenter over Østersøen? Føler vi os mere trygge nu hvor militæret er vendt tilbage eller er det omvendt? 

På BIRCA vil de præsenterer deres research og lægge op til en dialog omkring disse vigtige spørgsmål. Der vil desuden blive serveret preppersuppe. 

Kristian Husted er instruktør, del af det Det Algoritmiske Teater og forfatter til den anmelderroste dokumentar bog ”Ivan” om den ukrainske flygtning. Daniel Norback har været del af den eksperimenterende scenekunstmiljø i København i over 25 år, kunstnerisk leder af teatret Norpol, han er født og opvokset på øen Gotland. Sammen er de i gang med research med udgangspunkt i interviews, havet og personlige betragtninger.