På Allinge-Sandvig dagen inviterer Arts & Crafts Association Bornholm Craft & Kultur ugernes gæster på dette "after hours" arrangement i Håndværket, hvor vi serverer lidt sodavand og andre boblende drikke til uformel snak og en lejlighed til at møde nogle af dem som har lavet kopper, krus eller glas til "Koppens uger" og evt. høre lidt mere om nogle af værkerne i butikken.
Adgang kun med Craft & Kulturugearmbånd.
Håndværket er Arts & Crafts Association Bornholms fællesbutik, hvor vi under Craft & Kultur ugerne fejrer Koppens Uger med en særudstilling. Det kan du læse mere om under eventet "Koppens Uger"
Håndværket giver hele sæsonen besøgende mulighed for at opleve Bornholms stærke kunsthåndværkstradition på nært hold. Her kan man både finde unikke brugsgenstande og kunstneriske værker – fra den perfekte kaffekop til særlige smykker eller tekstiler. Se mere på foreningens hjemmeside.