Min kulturuge

Dostojevskij-dage – hvide nætter og mørke drømme: Gæstespil med 'Et latterligt menneskes drøm'

Sted: Rønne
Kategorier:
Litteratur
Dage:
17. september

Oplev forestillingen 'Et latterligt menneskes drøm' med skuespiller Viktor Melnikov og accordeonist Adam Ørvad. I mødet mellem scenekunst og levende musik får Dostojevskijs visionære fortælling nyt liv i en intens og sanselig forestilling om fortvivlelse, opvågning og menneskelig forvandling.

I Viktor Melnikovs skikkelse møder vi det latterlige menneske, som har overgivet sig til livets ligegyldighed. I en drøm skyder han sig selv i hjertet – et skud, der åbner døren til dødsriget og fører ham videre til paradis, hvor han får indsigt i sandheden om mennesket.

Skuespiller Viktor Melnikov puster med indlevelse og elegance liv i Dostojevskijs klassiker om, hvorfor verden ikke er bedre, og om hvordan den muligvis kan blive det. Med intensitet og blændende nærvær fører Melnikov publikum gennem hovedpersonens 60 minutters vedvarende tankestorm – det latterlige menneske – i en dybt rørende, gribende fortælling, kun ledsaget af nordens førende accordeonist Adam Ørvads sjælelige musikalske toner.

Denne tredje aften afslutter Bornholms Folkebibliotekers 'Dostojevskij-dage – Hvide nætter og mørke drømme' med forrygende scenekunst, musik og tankevækkende teater.