Riddertræning på Bornholms Middelaldercenter

Sted: Østerlars
Kategorier:
Familievenlig
Historie/Kulturhistorie
Teater/scenekunst
Dage:
14. september

Den bornholmske middelalder kampgruppe Skt. Laurentius Fratrum træner denne lørdag på Bornholms Middelaldercenter og har planlagt et særligt program. De fortæller om deres våben og rustninger, viser en ægte ridderkamp og inddrager små som store i ridderens hverdag. Når ridderne er færdige, kan I opleve centerets sortkrudtskanon blive fyret af med et ordentligt brag.

Kom gerne tidligere og oplev resten af middelaldercenterets spændende program, hvor I kan prøve kræfter både med bueskydning og pottemageri.

Middelaldercenteret har åbent mandag-lørdag kl. 11-15, gratis adgang med kulturugearmbåndet i perioden 13/9-21/9. Tilmelding ikke nødvendig.