Min kulturuge

Kunsthåndværk i verdensklasse - gratis rundvisning i et levende, åndende økosystem af form, lyd og fortælling.

Sted: Hasle
Kategorier:
Familievenlig
Kunst
Kunsthåndværk
Dage:
12. september
14. september
16. september
17. september
19. september
21. september

En af årets hovedudstillinger er The Sacred Garden af kunstneren Shane Brox, kendt fra "Shanes Verden" på DR. I Shane Brox' have mødes det underjordiske, mellemjordiske og overjordiske. Her kan vi finde ro, fordybelse og forbindelse til vores indre natur og egne rødder. Udstillingen er et billede på livets cyklus, forandring og vækst. Alt har sine årstider. Noget må visne, for at noget andet kan spire.

Shane Bronx' kunstneriske praksis omfatter hovedsageligt skulpturer, væggenstande og storstilede installationer lavet af tråde.

Et centralt element i udstillingen er en eksperimentel lydinstallation komponeret af musiker, komponist og lydterapeut Andreas Hüttel. Ved hjælp af specialudstyr opfanges elektromagnetiske signaler fra planter som omsættes til musikalske harmonier.

Apropos tråde og harmonier, så kan du også opleve Charlotte Schrøder og Lotte Dalgaards fantastiske vævninger, der inviterer til drømme og fordybelse.

Fordybelse er også centralt i helt nye, spændende værker fra keramikeren Simon Koefoed, der i denne udstilling udfordrer porcelænet, som ellers er hans signatur.

Desuden præsenterer den bornholmske kunsthåndværkersammenslutning; Arts and Crafts Association Bornholm (ACAB) en stor fælles udstilling med de mest interessante værker fra øens aktuelle kunsthåndværkere.

Gør dit besøg komplet med en pause i vores hyggelige café, hvor du kan nyde en kop kaffe serveret i smukt bornholmsk keramik sammen med vores populære kagetapas. I butikken finder du et håndplukket udvalg af lokalt kunsthåndværk - måske finder du lige det perfekte stykke at tage med hjem, enten til dig selv eller som en særlig gave til en, du holder af.