Min kulturuge

Johann Gustav Trio

Sted: Svaneke
Kategorier:
Rytmisk musik
Dage:
14. september

Helt fra sine klaverøvelser som barn, har pianist Johann Gustav har været optaget af at finde på og bevæge sig i sit eget musikalske landskab. Han har gennem årene udgivet anmelderroste albums og markeret sig som en alsidig stemme på den danske musikscene.

Med Johann Gustav Trio – bestående af klaver, kontrabas og trommer – præsenterer han et udvalg af egne kompositioner skrevet gennem årene i sin musikalske rejse og egne arrangementer af amerikanske standards.

Musikken spænder bredt og bærer præg af de forskellige faser, den er opstået i: Fra hårdt svingende jazz til lyriske og minimalistisk inspirerede stykker med referencer til klassisk musik. Et særligt kendetegn ved trioens udtryk er balancen mellem det kompositorisk velovervejede og den åbne
improvisation.

Lineup:
Johann Gustav – klaver
Jakob Roland – kontrabas
Henrik Holst – trommer

Johann Gustav fik sit gennembrud som 18-årig med udgivelsen af to anmelderroste albums og blev i 2023 hædret med prisen som Årets Revykomponist af RevyDanmark. Med en kandidatgrad fra
musikkonservatoriet i både komposition og rytmisk klaver har han siden etableret sig som en alsidig og efterspurgt musiker på den danske musikscene. Som 23-årig indtog han pladsen som kapelmester i Wallmans Copenhagen - europas største dinnershow - og har siden haft en finger med i showbizz.

Jakob  Roland er en af de mest efterspurgte bassister på den danske jazzscene, kendt for sit solide, melodiske og smagfulde spil. Han har samarbejdet med flere af Danmarks mest anerkendte
jazzmusikere, herunder John Ruocco, Nikolaj Hess og Kathrine Windfeld. Med sin rolige og stabile tilgang udgør han fundamentet i både trioen og kvartetten.

Henrik Holst er en alsidig trommeslager med international erfaring fra turnéer i Taiwan, USA, Brasilien og Europa. Han er uddannet fra Skurups Folkhögskola i Sverige og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Henrik har bl.a. optrådt med Kathrine Windfeld Big Band og kombinerer sin erfaring som udøvende musiker med sin baggrund som uddannet Tonmeister, hvilket også har ført til et væld af studieproduktioner.