Min kulturuge

FOOD, ARTS & CRAFTS TOUR - madkultur med et kunstnerisk fokus

Sted: Rønne
Kategorier:
Kunst
Kunsthåndværk
Madkultur
Natur
Dage:
13. september
20. september

Bornholms vilde smage og lokale fødevarer møder øens fantastiske kunsthåndværk. Vi sanser, snakker og smager os igennem programmet.

Så hop ombord på bussen og lad dig trygt føre gennem en menu af naturoplevelser, kunsthåndværker-fortællinger og kokkekreationer fra nogle af de bedste som Bornholm har at byde på.

Turen indeholder både en bustur med besøg på Bornholms Center for Kunsthåndværk på Grønbechs Gård og middag på Restaurant Det Røde Pakhus, med formidling om kokkenes valg af kunsthåndværk til servering af deres kokkekreationer.

Din vært på hele turen er naturvejleder Thomas Guldbæk, Bornholm Food Tours.

Program:

14.00 - 14.10 Start bag Bornholms Velkomstcenter

14.10 - 15.00 Bus via skoven til Hasle. Lille stop undervejs med fortælling om en urt eller to

15.00 - 17.00 Bornholms Center for Kunsthåndværk.

Ciderbobler og søde hapsere i Unika-Butikken, inden kunstnerisk leder Lene Havtorn Larsen viser rundt i centrets ni øvrige udstillinger.

Mød også Tobias og Lene fra glasværkstedet Glød som fortæller om deres enestående teknikker. 

17.00 - 17.30 Bus til Rønne

17.30               Middag med formidling på Det Røde Pakhus